STILHEDSRETREAT PÅ SAMSØ 1. - 5. JUNI 2017

Retreatet er en invitation til et dybere møde med dig selv i pinsens fine energier. Et møde, hvor en særlig indre fred og dybere indsigt får mulighed for at udfolde sig. 

 

Hvem: Til dig som allerede har erfaring med yoga og meditation. Måske har du tidligere været på et retreat, så du nu er klar til at gå et lag dybere ind i dig selv. Grupperne er små, med maksimum 12 deltagere. 


 

Form: Dagene foregår overvejende i stilhed, med guidning i yoga og meditation. Den første og sidste dag på retreatet vil der være tid til at hilse på hinanden og dele de indsigter og udfordringer, som er kommet frem i løbet af dagene. 

 

Program:

Torsdag: Ankomst i løbet af eftermiddagen. 

Kl. 17.00 velkomst og yoga, vi lander sammen

Aftensmad i bløde gevanter, vi tuner os ind på hinanden

 

Fredag: 2 timers morgenyoga og åndedrætsøvelser

Morgenmad

Naturen på Samsø - vi kommer i kontakt med naturen

2 timers restorativ yoga sidst på eftermiddagen

Middag

Meditation ind i fuld stilhed

 

Lørdag og søndag: Dage i fuld stilhed

2 timers morgenyoga og åndedrætsøvelser

Morgenmad 

Formiddagsmeditation

2 timers restorativ yoga sidst på eftermiddagen

Middag

Meditation

 

Mandag: 2 timers morgenyoga og åndedrætsøvelser

Brunch og afrunding hvor vi taler sammen igen

Kl. 12.00 på gensyn

 

Udbytte: Flere dage med stilhed, nærvær og fordybelse, kan sætte et aftryk i krop og sind, som du kan næres af igennem lang tid. Du kan måske opleve at komme i en dybere kontakt med dig selv, slippe træthed eller stress og blive mere klar over din vej i livet. Mine erfaringer siger, at et stilhedsretreat kan have en positiv indflydelse på dit generelle velbefindende og dit helbred.

 

Hvor: RumogRooms på Samsø. Et moderne og minimalistisk hotel i Brundby, som danner dejlige rammer om et ophold i rolige omgivelser. Overnatning i lyse værelser i forskellige størrelser, de fleste med eget bad og toilet. Hotellet har en stor dejlig have med små åndehuller og en økologisk køkkenhave.

Undervisningen foregår i Dansetten, 5 minutters gang fra RumogRooms, en dejlig stor lys sal med den skønneste udsigt over Samsø.

 

Underviser: Anette Meldgaard kendt for hendes nærvær, ro og præcise instruktioner. Hun arbejder til daglig med yoga, afspænding og meditation på workshops, ugentlige hold og private yogatimer. Desuden har hun igennem de sidste 6 år uddannet yogalærere igennem Dansk Yoga uddannelse. Anette bor på Samsø.

 

Pris: Kr. 4.800,00

Prisen dækker overnatning i dobbeltværelse, undervisning, fuld forplejning, med nærende og sund morgenmad, frokost i form af madpakker, aftensmad og selvfølgelig te, kaffe og frugt i løbet af dagene. (Mod en merpris på kr. 1.500 kr. kan du få et enkeltværelse, der er dog meget begrænsede pladser)

Maden er vegetarisk, overvejende økologisk og lokal, så vidt det er muligt glutenfri. Har du særlige krav til kosten, bedes du give besked herom, så vi kan tage de rette hensyn.

 

Kontakt og tilmelding: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for tilmelding eller yderligere information. Du kan også tilmelde dig på yogamo.dk.

Pris for enkeltrum kr. 6.300,-

Pris for en person i dobbeltrum kr. 4.800,-