Om os og Samsø

Gården er bygget i 1901 og har fungeret som landbrug i flere generationer. Da vi overtog gården, levede familien her af at dyrke jorden og var selvforsynende.
Desuden havde de en bod ved vejen og solgte rigtig mange forskellige grøntsager.
Det er en drøm, vi også har, men indtil nu er den ikke gået i opfyldelse!

Vi er oprindeligt fra Kolding og har holdt mange ferier på Dansebjerg, som i dag er vores nabo. Beslutningen om at flytte til Samsø tog vi en varm sommerdag på stranden ved Sælvigbugten.

Vi købte gården i 2003 og har gennem de sidste 5 år omdannet gården til et afslappet, alsidigt miljø, hvor unikke kvalitetsoplevelser er det vigtigste.

RumogRooms blev færdigrestaureret i 2009. Bygningen, som tidligere var stald og maskinhus, er tænkt som et fleksibelt rum, hvor det er brugerne selv, som bestemmer, på hvilken måde de vil udnytte rummets mange muligheder.

Stedet huser i dag beboelse, kontor, og de unikke konference-, køkken- og overnatningsfaciliteter i RumogRooms.

Vi glæder os til at byde jer velkommen her.   

Kærlig hilsen 

Susanne og Hans Christian Hesseldal

Rum og Rooms set udefra på Samsø