– Vi er her for at hjælpe dig med at planlægge dit ophold på Samsø
RumogRooms er centralt beliggende i noget af Danmarks smukkeste natur på Samsø – lige i smørhullet mellem Jylland og Sjælland. Med blot en times sejltur fra enten Jylland eller Sjælland bliver du trukket ud af hverdagens stress og jag og træder ud i idylliske omgivelser, som lægger op til ro, afslapning og fordybelse.
Book hele rumogrooms
Året rundt kan du leje hele hotellet. Vi har plads til 10 -100 personer. Er I en stor gruppe kan vi tilbyde overnatning i RumogRooms og i sommerhuse og på andre hoteller i gåafstand fra vores hotel.
Ønsker du at booke hele hotellet til en virksomhed, gruppe, bryllup eller din familie, så kontakte gerne Susanne Hesseldal på mobil +45 2380 9559 eller mail: info@rumogrooms.dk
Når du booker hele hotellet kan vi tilbyde dig morgenmad, frokost og middag af lokale råvarer, så økologiske som overhovedet muligt. Du kan vælge mellem enkelt hverdagsmad til 5 – 6 små delikate retter som er portionsanrettet.
Vi har et godt udvalg af vine og kan sende dig vores vinkort, så du kan vælge før, hvis du har en større gruppe med til et arrangement hos os.
Alt efter dine ønsker til dit arrangement, sammensætter vi et tilbud som passer til dit budget.
Book et hotelværelse i juli og august
I juli og august er vores hotel for alle, som ønsker at booke et eller flere rum til ferie. Book gerne dit rum her på siden under “booking”.
Hos RumogRooms får du unikke kvalitetsoplevelser
Du bliver budt på et afslappet frirum med mulighed for alt fra yogaundervisning, en morgendukkert i havet, rundtur på øen, vin- og ølsmagning, kajakture på havet og ture i det fri, både til fods eller på cykel.
Forhør dig om mulighederne på øen, og RumogRooms vil få det til at ske.
Dine behov skaber rammen
Uanset om I kommer ti eller 70 personer, designes jeres besøg helt efter jeres behov. Udover de smukke og minimalistiske værelser, som findes i RumogRooms, har du også mulighed for at bo på det nærliggende Dansebjerg, kendt fra TV2- programmet Toppen af Poppen. I dette smukke, historiske hus med fantastisk udsigt er der mulighed for at bo en større gruppe under samme tag og nyde hinandens selskab under hele jeres ophold.
Du har mulighed for at koble helt fra og overlade planlægningen til RumogRooms, som vil designe opholdet i din ånd. Hvadenten det drejer sig om et seminar, hvor der er behov for præsentationsudstyr, et arrangement, hvor der skal indgå teambuilding eller aktiviteter på øen, vil RumogRooms sørge for, det bliver helt som du ønsker det.